Det der med at… / That thing about…
Scroll down for English version.
… kommentere på andres løb.
Forestil dig dette: Du er lige kommet ud af ringen efter et løb, hvor du kom til at lave en handlingsfejl, der enten resulterede i en disk eller fejl. Du har dårligt fået fat i snor og legetøj, førend en hjælpsom sjæl står klar til at fortælle dig, hvad du gjorde forkert.
Selvom du på bedste og flinkeste vis prøver at afværve en lektion i ‘det skulle du ikke have gjort’, er folk mere end villige til at fortælle dig, hvor meget du viftede med den forkerte arm.
Indtil videre har jeg ikke fundet en måde, hvorpå disse kan undgås. Jeg er på ingen måde på jagt efter et snappy comeback, men jeg kan godt lide at fordøje mine løb i fred, både de gode og de mindre gode. Jeg er somoftest godt klar over hvorfor fejlen skete, og jeg vil da gøre mit yderste for at det ikke sker igen.
Så hvorfor irriterer det mig, for i bund og grund kan jeg vel bare overhøre disse kommentarer. Der er flere årsager til dette, men den vigtigste er, at jeg ikke vil forstærke fejl. Ved at tale om fejl, tænke på det, se video af det og analysere på det osv. forstærker du fejlen i en sådan grad, at du øger chancen markant for, at du kommer til at lave præcis sammen fejl igen. Det sammen sker hvis de forstærker de positive ting i det løb, derfor vil jeg langt hellere fokusere på alle de positive ting der var i løbet, end jeg vil bruge min energi på fejlene. Det betyder ikke, at jeg ignorerer, at der opstod en miskommunikation mellem mig og hund – men det giver mere mening, at fokusere på problemet til træning istedet for til stævnet.
Udover en uhensigtsmæssig forstærkelse af ukorrekt handling, kan folks kommentarer også meget nemt medføre at man føler sig proppet ned i en bestemt kasse. For nogle år siden fik jeg ofte kommentaren ‘I mangler bare lige det sidste’ hvilket bevirkede, at jeg konstant tænkte: ‘vi mangler hele tiden lige det sidste’. Sagen er den, at der manglede ikke noget, kun oppe i mit hoved pga. de tanker folk havde plantet med deres kommentarer.
Jeg er af den overbevisning, at har man ikke noget positivt at sige, skal man tie stille. Hvis man virkelig gerne vil give folk feedback, så kan man spørge først om vedkommende er interesseret i ens syn på sagen og selvfølgelig respektere et eventuelt ‘nej tak’. Det gælder også en lidt kæk konstatering af det åbenlyse som ‘Nå, din hund blev da godt nok ikke siddende i starten’. Jeg løb løbet, jeg var der, så det ved jeg jo åbenlyst godt.
Jeg tror det i bund og grund handler om et helt elementært syn på livet; er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Der er altid noget positivt ved et løb, så hvorfor ikke komplimentere det der gik godt i stedet? Løft dine medmennesker op i stedet for at pille dem ned. Måske er det lige netop din positive kommentar om en anden handlers hund eller løb, der redder vedkommenes dag.
… Commenting on others runs.
Imagine the following: you’ve just blew your chances of Q’ing due to a handling mistake on your behalf. You hardly had a chance to reward your dog and recover before a helpful soul is eagerly telling you what you did wrong. Even though you a trying politely to avoid a lecture on the subject, people are usually more than willing to inform you how your handling was to blame for the elimination.
I have yet to find a way to avoid these lectures. I am not looking for at snappy comeback, but I really like to digest my performances, both the good and the not so good, in peace and quite. I am very well aware of why the mistake happened and I will do my best to not make the same mistake again.
So why do I even care about these comments – could I not just ignore them? There are several reasons for this, but most importantly I do not wish to reinforce my mistakes. By talking about the mistake, analyzing it, watching videos of it you are reinforcing that mistake and it is very likely that you will be making that very same mistake again. The same goes for reinforcing the positive elements of a run, and that is why I’ll rather focus on the positive then spending my time dwelling on the mistakes. That doesn’t mean I am ignoring the mistakes made – but those mistake is something I need to address in my training not at the trial.
Besides an inappropriate reinforcement of incorrect handling, peoples comments might very well make you feel labeled. I couple of years ago I got the comments “oh, you a just lacking that last peace of the puzzle” which lead me to think that my dog and I were always lacking that piece of the puzzle in order to succeed. We didn’t lack anything only I thought so because of peoples comments.
If you don’t have anything positive to say, then don’t say anything. If you really find that your feedback is helpful then ask people if they are interested in your point of view and please do respect a ‘no thank you’. The same goes for cocky ‘stating the obvious’ comments like ‘oh my! your dog didn’t hold his start line’. Well, I was there in the ring, so apparently I know he didn’t.
I do think it comes down to the persons view on life; is the glass half filled or half empty? There is always something positive about a run, so why not comment on that instead? Point out what your fellow competitors did right instead of making them dwell on their mistakes. Maybe your positive comment will change the other persons bad day to a good day.