Farvel 2015
Når et nyt år står for døren, kan man jo ikke andet end at reflektere over det forgangne år. Nytåret symboliserer jo en ny start, muligheden for at gøre ting bedre eller arbejde mod nye mål.
En af de ting jeg vil tænke tilbage på I 2015 er fremgang. Både personligt og professionelt, men også I henhold til klienter - både dem der træner her men også de canine athleter, der kommer I klinikken.
Det er rigtig mange år siden jeg sidst har udbudt holdundervisning. Jeg har holdt rigtig mange kurser rundt om I landet, men egentlig holdundervisning har jeg ikke afholdt siden 2008, da jeg startede på dyrlægestudiet. Mange har efterspurgt holdundervisning og da hallen stod færdig, kunne jeg endelig udbyde holdtræning. Fordelen ved holdtræning er, at man kommer til at arbejde langt tættere sammen med ekvipagerne, end hvis man kun møder dem en enkelt weekend. På den måde opnår både kursisterne og jeg langt mere ved holdtræningen. For mig er der ikke noget mere givtigt end at se fremgang hos mine kursister. Fremgangen måles ikke nødvendigvis I resultater opnået til stævner, men mere I det at se ting pludselig begynder at fungere, at samarbejdet er på plads og de små ting, der tidligere har skabt problemer, lige så stille og roligt bliver løst.
Jeg er uhyre stolt af de ting mine klienter har opnået året igennem. Det er skønt at kunne bidrage med at holde hundene I god nok form til at opnå topresultater. Jeg glæder mig til 2016, der uden tvivl byder på nye spændende udfordringer.
I ønskes alle et skønt og lykkebringende nytår – må 2016 bringe dig alt hvad du har drømt om.