Lidt tanker om socialisering

Selvom jeg efterhånden har været igennem det her med at have en hvalp rigtig mange gange, er der altid nye spørgsmål og ting man kan gøre bedre fra forrige hvalp. Man lærer hele tiden selv nye ting og bliver en bedre hundetræner og så er der jo ikke to hvalpe der er ens. Det er jo ikke en færdig pakkeløsning, man får ind ad døren.

IMG_0858

Noget af det der fylder meget i mine tanker pt. er alt det her med socialisering. Selvfølgelig skal en hvalp socialiseres, men det skal være på den rigtige måde og i den rigtige mængde. Hvor meget og hvordan afhænger af hvalpen. For meget og forkert socialisering kan have en meget negativ effekt. Nogle gange ses effekten først senere I hvalpens liv, men ikke desto mindre skal oversocialisering og den medfølgende stresspåvirkning af hvalpen tages alvorligt. Det er ikke alle hvalpen partou skal hilse på eller den skal ikke op på vippebrættet, hvis den synes det er farligt. Det handler ikke kun om hvordan hvalpen reagerer I situationen, men også hvordan den afreagerer.

IMG_0876

Jeg har alt for ofte set et negativt resultat dels af forkert socialisering og dels af overtræning. Socialisering handler ikke om at udsætte en hvalp for hvad som helst, observere at den reagerer på et givent stimuli, for efterfølgende at massebombardere den med stimuliet. Lad os tage eksemplet med børn; hvalpen er utryk ved børn. Det er altså ikke I denne situation, at man inviterer den lokale vuggestue på kage for at 24 toddlere kan klappe hvalpen og hvalpen kan lære, at børn ikke er farlige… Det samme gør sig gældende ved overtræning; fordi hvalpen er lærenem, er det ikke ensbetyden med, at man skal træne meget med den. Der skal være tid til, at hvalpen kan afreagere.

Fælles for både overtræning og oversocialisering er at man ofte først mærker konsekvensen senere i hvalpens liv eks. ved 6-8 mdr omkring kønsmodning. Ejeren oplever pludselig den hvalp de ellers har kunne have med overalt, pludselig reagerer på eksempelvis andre hunde. Eller for at tage eksemplet med børn igen, så bider hunden pludselig et barn.

Seven har pt. ikke reageret synderlig negativt på stimuli, vist udpræget frygt eller ikke formået at afreagere fornuftigt, men det er ikke ens betydende med at jeg skal slæbe hende med overalt og udsætte hende for hvad som helst.

Følgende artikler beskriver rigtig godt, hvad man bør tænke over ved socialisering af hvalpe, for det er ikke kun ´jo mere, jo bedre´.

http://www.clickertraining.com/dont-socialize-the-dog

http://www.collared-scholar.com/more-harm-than-good-3-reasons-why-i-never-socialize-my-puppies/

IMG_0707