Lidt om alting
Jeg synes godt nok, at bloggen er noget forsømt for tiden. Den ender næsten altid med en giga lang opdatering hvert halve til hele år, i stedet for små snackable posts.
Jeg vil forsøge at gøre det kort denne gang, men lige komme rundt om det hele alligevel.
Poncho er på pension. Hans syn er nedsat på grund af geriatrisk schlerosering. Mange ældre hunde har denne form for schlerosering i mere eller mindre grad – vi snakker ikke grå stær, men en forklakning af linsen I øjet. Det ses som et lidt mælkehvist/blåligt skær over pupillen. Det betyder ikke at hunden ikke kan se, men at pupilresponset er nedsat. Pupillen trækker sig ikke sammen eller udvider sig ikke så hurtigt som normalt, og det kan derfor være svært for øjet at omstille sig fra lys til mørke og omvendt. Poncho kigger stadig sport med stor enthusiasme.
Zap har nu været haltfri I hele 2 uger! Det er jo nærmest en ny rekord for I år. I marts blev han skadet til aftenstævne I Halmstad og det tog uendelig lang tid for ham at komme sig. Han nåede lige at blive klar til WAO, men jeg synes dog ikke han var helt ok dernede og hans tider var langsomme og det plejer han bestemt ikke at være. Da vi kom hjem fandt jeg blod I hans urin og jeg tog mange forskellig tests, men jeg fandt aldrig frem til en diagnose. I starten af juni var hans urin normal og hans humør var tilbage igen. Nu bliver han monitoreret for at se om symptomerne skulle vende tilbage.
Sol har hvert utrolig uheldig med at skære sine trædepuder op og så endda I vores have. Da det skete 3. gang fræsede vi haven op og anlagde ny græsplæne. I den forbindelse fandt vi mange glasskår spredt I haven, så der var ikke noget at sige til det gik lidt hårdt ud over trædepuderne på spurteturene. Aftenen før vi skulle afsted til Viby stævnet, begyndte hun at halte på det ene forben, så ingen stævne til os. Til landsholdssamlingen faldt hun I en af tunnellerne og havde problemer med slalomindgangene, men der var ingen halthed at se. Til Dania Cup løb hun fint, men havde nogle gigantiske buer, så jeg er ikke I tvivl om at Sol krop synes det er helt ok med en pause.
Seven er snart et år gammel. Hun har lavet en lille smule opstart til agility, men har mest af alt bare været hundehvalp og lært basis ting. Kropskontrol, impulskontrol og drive har været vores fokuspunkter. Hun er 37cm høj og har efterhånden været det I mange måneder, så jeg tvivler på hun bliver højre. Det kan godt være at det er en mini aussie, men der er ikke noget mini over dens ego.
Så en kombination af adskillige skader på hundene, for få timer I døgnet, for mange ting man gerne vil og for mange projekt gør at man må prioritere. Stævnerne er derfor kraftigt nedprioriteret for mit vedkommende resten af året. Der er ikke noget ved at løbe stævner, når man ikke har nået at få trænet endten fordi hunden har været skadet eller fordi der ikke var tid til det og man så samtidig hellere vil være sammen med familien.
Vi har stadig et utal af projekter herhjemme, og antallet er ikke blevet mindre af at man har haft tid til at nusse ting på plads. Næste store projekt er at jeg skal undervise I sportsmedicin på københavns universitet samme weekend som DKK´s DM. Det glæder jeg mig meget til. Derudover nusser jeg stadig med onlinetræningen, så mon ikke de først kurser bliver udbudt til efteråret – mere om det når tid er.