Fredagsfakta #2
Vidste du at…
… hunde ikke har samme tendens til at danne mælkesyre, som vi har?
Det skyldes, at de har en anden type hurtige muskelfibre end vi har.
Kort fortalt findes der overordnet 2 forskellige muskelfibre hos både mennesker og hunde; de hurtige (fast twitch el. type II) og langsomme muskelfibre (slow-twitch el. type I). De langsomme muskelfibre er dem, der gør os i stand til at løbe langt, og det er dem der primært trænes ved udholdendhed. De hurtige muskelfibre er dem, der er i brug ved kort intens træning som f.eks. sprinttræning. Muskelfibrene adskiller sig fra hinanden både hvad angårderes udseende og med hensyntil deres forbrænding. De langsomme msukelfibre er lange og slanke af udseende (tænk marathonløber) og de er rigtig gode til at omdanne fedt til energi ved brug af oxidative processer, hvor ilt bruges til at danne energi til musklerne. De hurtige muskelfibre er store (tænk bodybuilder) og bruger sukkerdepoterne i musklerne som energi - dette kaldes gycolytisk eller anaerob forbrænding. De hurtige muskelfibre kan genere mere kraft end de langsomme, men de trættes hurtigt, hvorved der dannes mælkesyre.
Det er lige præcis på dette punkt, at hundenes hurtige muskelfibre adskiller sig fra vores. Hvor vores hurtige muskelfibre er en blanding af både glycolytiske (FG: fast glycolytic) og oxidative/glycolytiske fibre (FOG: fast oxidative glycolytic), består hundenes udelukkende af FOG fibre. Det vil sige at for vores vedkommende, vil der blive dannet mælkesyre langt hurtigere end hos hundene. Hundenes hurtige muskelfibre er tilgengæld meget smartere indrettet end vores da FOG fibre nemlig er både oxidative og glycolytiske. Det betyder at når madpakken i musklerne er brugt op, tages de oxidative processer i brug til at danne energi. Det er derfor kun ved ekstrem aktivitet som f.eks. spurter over meget store afstande, at hundene danner mælkesyre.
FOG fibre er også hemmeligheden bag gepardernes imponerende spurter og stamina.
