Fredagsfakta #4
Vidste du at det er langt sundere for sportshunden at lave dynamisk udstrækning i modsætning statisk udstrækning?
Statisk udstrækning er det vi kender fra gymnastiktimerne – man strækker sin læg og baglår ved at ´vælte en mur´. Flere studier fra human forskning viser dog at statisk udstrækning, lige meget om man er varmet op før eller ej, øger risikoen for skader i muskler og bindevæv. Det samme gør sig gældende for vores hunde. Når vi laver statiske stræk på vores hunde, er det os der udfører strækket og dermed øges risikoen for en adversiv effekt yderligere. Det kan nemlig være svært for en utrænet hånd at mærke hvornår tilstrækkeligt stræk er opnået. Overstrækning medfører forstrækningskader på muskler og bindevæv.
Dynamisk stræk – korte stræk med aktiv bevægelse – giver et langt bedre resultat; Det er frivillig bevægelse fra hundens side og strækket holdes kun nogle sekunder af gangen.Udstrækning øger hundens fleksibilitet, giver bedre bevægelighed og velvære. Strækket skal altid udføres på opvarmet hund.