Cavaletti

Hvis du, ligesom jeg, er glad for fitnessudstyr til hunde, men finder fitpaws og totofit lidt for dyrt, så kommer her et lille fif.

23134879_10155588416335837_2029995498_o

Jeg har længe gerne ville købe cavalettiudstyr, men fitpaws cavalettisæt koster 1900kr ex. moms I indkøb og det har afholdt mig fra at investere I det. Ved et tilfælde fandt jeg en side, der sælger produkter til human fysioterapi – fysiosupplies.dk. Jeg flippede igennem deres produkter, og fandt dette hækkesæt, som ligner fitpaws produktet til forveksling og prisen var også helt rigtig: 239,22kr for 10 kegler, 5 pinde og en taske til at have det hele i.

23023387_10155588415310837_2063820851_o

Jeg købte to sæt og de blev leveret I dag – super fin kvalitet og hurtig levering. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at lave conditioningtræning!

God træning.