… Ja, jeg er bare gravid, ok?

Jeg havde lykkelig glemt fra min første graviditet, hvor mange meninger og holdninger folk har om gravide og deres maver. Det mest pudsige er, at folk ikke har nogen hæmninger, når det gælder hvad man kan tillade sig at sige til gravide kvinder. At spørge hvad man vejer eller hvor meget man har taget på er hverdagskost.

 65551321_2245238335544892_7455328163678126080_n

Jeg håber, vi kan være enige om at målet med en graviditet er, at der 9 mdr efter undfangelse kommer en sund og rask baby ud. Det tror jeg, er det ultimative mål for alle gravide. Ikke hvor meget man har taget på, eller om man er flot gravid i modsætning moster Annes nieces venindes datter, der allerede ligner en flodhest i 8 måned og sikkert kommer til at være overvægtig resten af sit liv.

Da jeg var gravid med Jennifer var der mange i min omgangskreds som havde termin nogenlunde samtidig. Og snakken gik... Udover diverse kommentarer omkring min egen graviditet, lagde jeg også øre til hvad folk havde at sige om de andre gravide, som var fælles bekendte. Det var ikke altid lige pænt det folk fik sagt. Oven i at man måske selv skal forlig sig med at ens krop ændrer sig (vand i benene og strækmærker steder hvor man ikke vidste man kunne få strækmærker…), så har folk sørme også en mening omkring det.

Selvom en gravid mave er svær at skjule, så er det stadig en privat sag. Det er helt naturligt at spørge en bekendt gravid om hvordan det går, men jeg synes det er værd at holde diverse kommentarer om den gravides størrelse, mad/motionsvaner mv for sig selv. For slet ikke at tale om det næsten obligatorisk nus/grams af "vommen", som man iøvrig ikke kan suge ind, så snart man ser en hånd nærme sig. Jeg nusser heller ikke diverse overvægtig mennesker på maven eller spørger til hvor meget de har taget på siden sidst.

Udseendet er ikke det eneste folk kan fluekneppe: de har skam også en mening om hvor vidt man vil blive en god mor eller ej, ud fra hvordan opfører sig og hvad man foretager sig, mens man er gravid. Under min sidste graviditet løb jeg Agility frem til min terminsdato, hvilket affødte kommentarer om min egoisme og at jeg ikke tænkte på babyen i min mave, og derfor ville blive en egocentreret mor, der ikke ville tage hensyn til barnets tarv. Ligesom en tur i fakta, hvor jeg rendte ind i en bekendt, medførte kommentaren om "det der burde du virkelig ikke spise - det er ikke godt for barnet", da jeg bukkede under for mine cravings og købte slik på en helt almindelig tirsdag.

Det er da godt, at jeg blev mobbet massivt i folkeskolen, så jeg ikke græder snot, når jeg får kommentaren om at det må da være lige oppe over, når jeg kun er i 6. Måned - men det er lidt trættende i længden.

Så lad os lige slå det fast med 7 tommer søm: Jeg er bare gravid. Og hvis jeg forvilder mig ud på en agilitybane kan godt være, at det ikke er kønt og vi bliver disket, fordi jeg er for langsom – but who gives a shit anyway?

Med hensyn til god takt og tone, er jeg sikker på at Emma Gad ville kunne billige, at hvis man ikke har noget pænt at sige må man tie.