Skader, restitution og genoptræning
Halvvejs i konkurrencesæsonen er det endnu en gang blevet højsæson for skader.
Derfor tænker jeg, det er på tide med et indblik i hvorfor skader opstår og hvorfor det er vigtig med tilstrækkelig restitution efter skade samt efterfølgende genoptræning.
Sommerhalvåret er intenst hvad angår træning og stævner for hundene. Træning et par gange om ugen samt stævner næsten hver weekend er ikke ualmindeligt. Mange forventer, at deres hunde kan performe på samme høje plan weekend efter weekend, og ikke mindst være hurtigt på toppen igen efter eventuel skade. Hvad vi som konkurrencemennesker må gøre os klart er, at hundens sundhed er vores ansvar, da de arbejder for os, og gør det også selvom det måske er forbundet med smerte eller ubehag. Vi opbygger rigtig meget værdi for træningen og samarbejde, så hundene ignorerer ofte ubehaget, og udfører opgaven alligevel.
Fordi vi forventer så meget af vores hunde og da mange af sportsgrenene bliver mere og mere fysisk udfordrende, er vi også nødt til at se vores hunde som atleter. De behøver derfor også den pleje, der kræves for at performe på topplan;
- tilstrækkelig resitution
- fysisk træning ved siden af konkurrencespecifik aktivitet
- korrekt ernæring
- kiropraktik, massage, fysioterapi mv.
For hundeejere som sportsudøvere er det vigtigt at vide hvorfor skader opstår og hvordan de kan kategoriseres. Skader opstår generelt fordi vævet ikke kan holde til den belastning det udsættes for. Vævet kan være svækket over længere tid pga. forkert brug, mangel på restitution eller uhensigtsmæssig kropsbygning. Skaden kan også være akut opstået, hvor kroppen, selvom den er sund og rask, ikke kan modstå belastningen.
Skader kan inddeles i forskellige grupper:
- Akutte skader
- Overbelastningsskader
- Kroniske skader
De akutte skader er dem vi ikke helt kan gardere os i mod. Det kan være forvridninger, forstuverede tæer og afrevede klør – dem hvor en ellers sund krop udsættes for en kraft, som overstiger vævets modstandsdygtighed. Overbelastningsskader er dem der bl.a. kommer fordi der ikke opnåes tilstrækkelig restitution. På den måde udsættes kroppen for ny belastning inden den er restitueret fra foregående belastning. Derved forværres en lille skader konstant indtil den f.eks. giver halthed eller nedsat performance. Det kan også være man oplever en on/off halthed, som er så minimal og måske kun ses efter træning. Kroniske skader er dem, hvor kroppen ikke kan hele til normal funktion igen – der er altså sket varig skade. Det kan være en akut skade, der er så markant at en sene knækker af sin tilhæftning på knoglen eller en overbelastningsskade, der udvikler sig til kalkaflejringer i muskel-/senetilhæftninger eller gigtforandringer i led. Både akutte skader og overbelastningsskader kan blive kronisk – i det tilfælde er der ingen vej tilbage. Ved kroniske skader, hvis ikke operationskrævende, består behandlingen af symptombehandling, og alt efter skadens karakter kan hunden potentielt stadig dyrke sport, men der vil blive brugt langt mere tid på fysioterapi end på sportsspecifik træning.
Det vigtigste, når en skade opstår, er at få stillet en diagnose så hurtigt som muligt, så korrekt handlingsplan kan iværksættes. Hvis ikke skaden er operationskrævende, består behandling som udgangspunkt af ro, kulde/varmebehandling og stræk/bøj af afficerede led. Når inflammation af aftaget, går man igang med at øge belastningen i form af øget motion (ofte moderat travtempo) samt flere terapeutiske øvelser. Hvor lang tid det kommer til at tage en skade at hele op afhænger af skadens omfang. Nedenfor ses en skitsering af ophelingssider for ledbånd, muskler, sener og knogler/brusk.
Dette kan måske give et indblik i hvorfor hunden ikke bare kan vende tilbage til agilitybanen 14 dage efter den har lavet i forstrækning i en lårmuskel. Går man igang med træningen for tidligt risikerer man i høj grad at overbelaste og gøre skaden værre. I så fald kan det være helt slut med agility. Så når dyrlægen siger at hunden skal holdes i ro, så er det ikke for sjov. Efter skaden er ophelet, genoptræning har fundet sted og man er tilbage til normal funktion igen, kommer der, for sportshundenes vedkommende, også en periode med retræning i sportsspecifik aktivitet. Lad os sige at hunden har opnået normal funktion, der gør at den kan fungere som normal familiehund igen, herfra skal vi så have den til at være atlet igen. Hvor lang tid hunden har “ligget stille” i skadesperioden påvirker hvor lang tid rehabilitering og retræning kommer til at tage. En gunstig ting er også at skaden er opdaget tidligt og omfanget samt følgevirkninge ikke er omfattende. En god tommelfingerregel er at genoptræningstiden tilsvarer den tid skaden har været om at ophele. Man kan ikke bare påskynde rehabilitering og retræning. Kroppen har en begrænsning på hvor hurtigt den kan følge med. Fra man går igang med rehabilitering og retræning, går der 12 uger som minimum før kroppen har tilpasset sig den belastning, den udsættes for. Øger man belastningen mere inden for de 12 uger, risikerer man overbelastning og så er man tilbage hvor man startede. Der er ingen quick fixes, når det gælder rehabilitering og retræning.
Jeg ved godt hvor svært det er at tilsidesætte håb, drømme og mål, gå glip af stævner og mesterskaber fordi ens hund bliver skadet. Men hvad betyder eksempelvis 8 uger ud af et helt hundeliv? Det er langt vigtigere at hunden kommer tilbage i topform end det er at deltage i et stævne, hvor du risikerer at forværre skaden og i værste fald i sådan en grad, at du aldrig kommer til at konkurrere med din hund igen.
Det skal lige siges, at jeg ikke ser et øget antal skader pr. år, men jeg oplever en tendens i forhold til hvor på sæsonen skaderne opstår. Det er særligt efter en periode med mange stævner og træning. Fordi vi er blevet bedre til at opdage skaderne og handlerne, grundet sportens udvikling, tidligere opdager nedsat performance, opdages små skader tidligt, hvorimod man for 10 år siden ofte trænede videre indtil skaden var så omfangsrig at hunden blev pensioneret.
Jeg oplever også en misforståelse i forhold til hvad en skade er og hvad en kiropraktisk diagnose er. Fordi hundene kommer til tjek og bliver justeret, er det ikke ensbetydende med at den er skadet. Der kan godt være mange ting at finde kiropraktisk uden at hunden nødvendigvis, har ladet sig mærke med det. Præcis lige som på os mennesker – hvis man oplever begrænset bevægelighed i forbindelse med en aktivitet eller bevægelse, så lader man ofte ubevidst være med at lave dem bevægelse. Det gør ikke at man skadet, men lidt kiropraktik samt fysiske øvelser ville gøre underværker restorere bevægelig og dermed øge performance. Præcis lige som for vores hunde.
Jeg håber dette lille skriv kunne afklare lidt omkring skader, resitution, rehabilitering og retræning.