Funktionel Springteknik – online

Jeg har altid været fascineret af springteknik, og det faktum at selvom en agilitybane består af flest springforhindringer, så er det den forhindring, vi ultimativt bruger mindst tid på at indlære. Desuden har jeg i flere år arbejdet med udredning af hunde med springproblemer.

10498295_759116434111098_7331456110332881902_o

På kurset præsenteres springteknik på en ny måde, hvor fokus ligger på adaption af tekniske færdigheder i forhold til handling og baneforløb.

Vi starter med at indlære tekniske færdigheder på korte springsekvenser, men kobler teknikken sammen med handling og fart, så forståelse for tekniske færdigheder og handling kædes sammen. På den måde lærer hunden bl.a. både teknikken til at spring langt og lige ud eller komme snævert rundt om en støtte i relation til din handling.

Kurset er åbent for alle hunde over 12 mdr. hvad enten det er helt unge hunde, der ikke har springerfaring, hunde der sagtens kan springe, men godt kunne bruge et "brush-up" på teknikken og selvfølgelig også hunde med springproblemer - alt fra nedrivninger til trippen ind på spring mv. og sidst men ikke mindst, hvis du som handler bare gerne vil vide mere om dette spændende emne.

Kurset forløber over 12 uger, hvor der hver anden uge udgives nye øvelser. Du vælger selv om du vil uploade video af din træning og få feedback, eller du bare vil kigge med, ligesom det ikke er et krav, at du uploader videoer til hvert af de 6 moduler.

Kurset indeholder grundig gennemgang af teori og praktiske øvelser.

Kursusstart: 6/1 2020

Kursuspris: 1.295kr - ratebetaling er muligt og betalingen falder først til januar 2020.

Sted: K9 Performance online træningssite - som du får adgang til ved kursusstart

Tilmelding: send en mail med din tilmelding til mail@k9-performance.dk

Krav til forhindringer: vi skal bruge 5 spring. Enkelte øvelser omfatter også mur, hjul og flyv.

Du har adgang til øvelserne i 6 mdr fra kursusstart. Der gives feedback på din træning i de 12 uger, hvor der frigives videoer – til og med fredag d. 273 2020.