Så du vil gerne have din hund til at løbe hurtigere?

Jeg har ofte ejere i klinikken, som ønsker deres hunde udredt for eventuelle smerter – hunden kommer nemlig ikke hurtigt nok rundt på banen og tidsfejlene trænger sig på.

Hvor det er rigtig godt at få udelukket, at hunden skulle have ondt, er årsagen til hundens manglende fart ofte noget så simplet, at den aldrig får trænet at løbe hurtigt.

IMG_20200304_100612

I flere af de sportsgrene hundene trænings i, er det fokus på styrke og fart – altså at hunden kan accelere hurtigt og opretholde en høj hastighed under løb. Sportsgrene som hoopers og agility går på tid og sætter store krav til hundens fysiske formåen. Det betyder at mange hundeejere har et ønske om at deres hunde skal kunne løbe stærkt, og det er ofte det, der er deres hovedfokus, når de ønsker et skræddersyet conditioningprogram til deres hund. Mange har forsøgt hjemme med diverse styrkeøvelser på træningsbold mv, men oplever ikke den store fremgang. Mange forsøger sig med motivationskurser og dets lige, men du kan forsøge at motivere nok så meget med lørdagens oksesteg i manners minderen, men hvis hunden ikke er trænet i og dermed kan løbe stærkt, så kan du ikke forvente at den gør det (og gør det konsekvent) bare fordi du øget værdien af din belønning.

Så hvad skal der egentlig til for at øge hundens hastighed?

For at opbygge en sportshunds fysik, så den kan holde til at være aktiv i en given sport i mange år, kræver det et conditioningprogram, som indholder 4 elementer: styrke, balance, fleksibilitet og udholdenhed. Styrke er ubetinget den ting hundeejer har mest fokus på, når de forsøger at forbedre deres hunds fysik. Og ganske rigtig, så kan styrkeøvelser være med at give mere hastighed rundt på banen. Man skal dog huske helheden og ikke glemme balance, fleksibilitet og udholdenhed – de 3 elementer bidrager nemlig indirekte til at forbedre hundens hastighed rundt på banen. Eksempelvis vil en øget kropskontrol og balance give en hurtigere reaktionstid og udholdenhed tjener bl.a. det formål at forbedre hjerte- og vejrtrælningsfrekvens. Så man opnår det bedste resultat ved alsidig træning.

26169528_10155771821075837_1666937338202012533_n

Hundeejere investere gerne mange penge i træningsredskaber til deres hund, hvis det kan hjælpe den og der er meget info at finde på nettet, en mange mangler systematik, og kan blive helt modløse over manglende fremgang. Man har måske investeret meget tid og mange penge i diverse redskaber og kurser, og de har måske brugt en hel vinter på at balancetræning med hunden. Det har helt sikkert gjort underværker for hundens balance og kropskontrol, men det giver ikke en hurtigere meter/sekund. Det er i virkeligheden ganske simpelt: du får det du træner!
Hvis du gerne vil have din hund til at løbe hurtigere, så det er lige præcis det du skal træne på – altså at hunden kan løbe stærkt!

Mine hunde elsker at løbe sammen. Noget af de sjoveste i verden for dem er, at spurte så hurtigt som overhoved muligt over en distance på 50-100m. På den måde får jeg enormt meget af mine hundenes hastighed forærende, uden at jeg skal løft en finger –de løber alt hvad de kan sammen hver evig eneste dag. Man kan sige at de træner hinanden i at løbe hurtigt, og samtidig får de fremelsket en løbeglæde. Der er selvfølgelig regler for deres løb af sikkerhedsmæssige årsager; man må kun løbe når man får lov, man må ikke løbe ind i de andre hunde.

download

Det er dog ikke alle hunde der får spurtet igennem på daglig. Nogle hunde lever deres liv i snor, og er kun fri i ejers egen have. En gennemgribende trend for hunde, der mangler hastighed (når en fysisk årsag er udelukket), er, at de simpelthen ikke får det trænet –altså at løbe stærkt. De går ture, traver lidt og indimellem måske lidt langsom gallop, men den dobbelte suspensionsgallop er ikke i brug. Hvis nu jeg som menneske ville øge min egen hastighed rundt på banen, så ville jeg eksempelvis træne squats, boks jumps og plyometriske øvelser, udover disse øvelser som styrker min benmuskulatur, ville jeg naturligvis lave interval træning og accelerationsøvelser. Præcis de samme principper for fremgang i fysik træning, der gælder for mig, gælder også for mine hunde. Du får det du træner, så hvis ikke du træner din hund i at løbe hurtigt, så opnår du ikke nævneværdig fremgang i dens hastighed. Det er faktisk meget simpelt at træne og kræver ikke investering i træningsudstyr, da både interval træning og accelerationer kan trænes på jeres almindelige gåtur. Noget så simpelthed som at sætte hunden af, løbe fra den med et stykke legetøj i hånden og frigive den, så den skal løbe 10-20m for at indhente dig og få legetøjet, er den nemmeste måde at forbedre hundens accelerationsevne. Gør man det systematisk, med højværdi belønning og med tilstrækkelig restitution mellem træningspas, påvirker dette de hundens hastighed positivt.

Det er værd at tænke over næste gang man står med en langsom hund, hvor ejer ønsker mere fart (fysisk ubehag skal selvfølgelig udelukkes) – får denne hund overhoved løbet så hurtigt den kan til dagligt?
Hvis ikke, er det utænkeligt at den ville kunne løbe head over heels på en agilitybane -  den har simpelthen ikke fysikken til det.

18517962_10154875077088411_3515814422084443545_o (1)